Klubmodul henter siden
(20) Begyndere
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.
Info
Begyndere (5-8 år)

Begynderbørn er holdet, hvor mange starter, uanset om man er helt ny eller kommer fra plask og leg. På begynderholdet er vandtilvænningen i fokus for at skabe tryghed og balance i vandet. Gennem sjove lege øves de fire grundfærdigheder (elementskift, vejrtrækning, balance og bevægelse). Vi øver fx at få ansigtet under vand og puste bobler uden at holde sig for næsen. Som led i selvredning lærer børnene at flyde på ryggen, afslappet med ørerne under vand, så de kan ligge i vandet og trække vejret frit. Børnene lærer at orientere sig under vand, lave delfinhop og kolbøtter samt skabe fremdrift i vandet.
Her handler det om tryghed, vandtilvænning og selvstændighed i vandet.

Undervisning:
En stor del af undervisningen består af legeaktiviteter. Der lægges vægt på genkendelighed og forudsigelighed, således at der altid er en fast opstart, repetition af tidligere øvelser, en ny aktivitet og en fast afslutning. Der fokuseres endvidere på at lære barnet at kunne høre efter, modtage beskeder (i form af øvelser) og efterfølgende udføre dem i praksis. Undervisningen varetages af en instruktør 18+ og to hjælpeinstruktører.

Målsætningen for dette hold er:
Svømning på både mave og ryg såvidt muligt uden brug af hjælpemidler. (Stilarter endnu ikke
så vigtige)
Kendskab til crawl, rygcrawl og brystsvømning.
Flyde på både mave og ryg.
Crawl benspark med plade og vejrtrækning.
Rygcrawl benspark med plade.
Afsæt flydende på mave, på ryg, samt roterende. (Raketstarter)
Selvstændige hop i vandet.
Springe i vandet fra bassinkant (benspring)
At kunne dykke ned på bunden og hente to ting på ca. en meters dybde.
 
Bemærkninger:
For alle vores børnehold gør det sig gældende, at udvalgte undervisningsgange bliver brugt til at lære om selvredning og livredning.

Man må gerne svømme med bælte på dette hold. Svømmeklubben stiller bælter til rådighed. Armvinger/svømmevinger frarådes, da disse giver sikkerhedsmæssige udfordringer og hæmmer børnenes bevægelse markant. Ønsker børnene at have svømmebriller på, er vi kun glade for dette, men vi fraråder dykkermasker, hvor næsen er pakket ind. Disse hæmmer vandtilvænningen og læringen om vejrtrækning i vandet.

Instruktøren vurderer ved slutningen af hver sæson, om børnene er klar til oprykning. De fleste børn deltager som udgangspunkt to hovedsæsoner på samme trin, inden de er klar til oprykning.

Bassinet i Hovedgård Svømmehal er med sin størrelse på 16 m*7 m trygt og overskueligt for børnene. Bassinet har en dybde på 95 cm i den lave ende og 1,35 meter i den dybe ende.

Læs mere
Startdato
10.09.2020
Slutdato
18.03.2021
Tid/Sted
Torsdag 17:15-18:00 Hovedgård Svømmehal. 16 meter bassin., Holdsvømning
Pris
360,00 kr.
10% rabat fratrukket.