Børn med behov for særlig opmærksomhed (ca. 5-12 år)
Holdet
er for børn på 5-12 år, som har et særligt behov for lidt ekstra
øjne, samt
blive set og hørt på en anden måde, end hvad vi kan tilbyde på
andre svømmehold.
Dette hold har flere resurser i form af flere instruktører og færre deltagere.
Her er også mulighed for, at forældre kan komme med i vandet som den
relation, der kender barnet allerbedst.
Holdet er målrettet børn, som er psykisk
sårbare, motorisk udfordrede, usikre eller vandskrække, særligt sensitive
eller har andre udfordringer som gør, at de har behov for ekstra støtte i
svømmeundervisningen. Holdet er oprettet for at give alle svømmere den bedst mulige
undervisning, så der er ingen, der føler sig overset eller ved siden af. Her får
alle en positiv svømmeoplevelse.
 
En stor del af undervisningen består af legeaktiviteter.
Der lægges vægt på genkendelighed og forudsigelighed. Det hjælper specielt børnene
til at
orientere sig i undervisningen og forbereder dem på det, der skal
ske. Det mindsker stressniveauet og øger lykkehormonet.
Vi lægger stor vægt på, at det enkelte barn får den støtte, som
passer til barnets personlige behov. Det er især vigtigt, at barnet
føler sig trygt og inkluderet, og derfor bestræber vi os på at skabe et
tæt bånd mellem barn og træner. Der vil maksimalt være 6 på holdet, og 1 enkelt
instruktør har max 2 børn for sig selv. Der vil blive taget udgangspunkt i barnets
niveau og behov, og instruktøren vil i samtale med barnets forældre sætte et mål
og lave træning ud fra dette.
Om instruktøren: Maja Skytte er
uddannet pædagog og har mere end 10 års svømmeundervisererfaring i rygsækken på
både almene svømme- og familiehold og på de mere specialiserede hold
som voksne/børn med vandskræk og undervisning af børn med
særlige behov.
 
Maja har foruden uddannelsen til
svømmeinstruktør videreuddannet sig inden for bl.a. babysvømning og inden for
handikapområdet, hvor hun er certificeret Halliwick-instruktør.
Kontakt:
Kontakt Maja, inden du tilmelder dit barn. På den måde sikrer vi
dit barn en god og tryg opstart på svømmeundervisningen. Majas mail
er: maja@hovedgaardsvommeklub.dk  
Bemærkninger:
Bassinet
i Hovedgård Svømmehal er med sin størrelse på 16 m*7 m trygt og
overskueligt for børnene. Bassinet har en dybde på 95 cm i den lave
ende og 1,35 meter i den dybe ende.