Børn med behov for særlig opmærksomhed
Holdet
er for børn, som har et særligt behov for lidt ekstra
øjne, samt
blive set og hørt på en anden måde, end hvad vi kan tilbyde på
andre svømmehold.
Dette hold har flere resurser i form af flere instruktører og færre deltagere.
Her er også mulighed for, at forældre kan komme med i vandet som den
relation, der kender barnet allerbedst.
Holdet er målrettet børn, som er psykisk
sårbare, motorisk udfordrede, usikre eller vandskrække, særligt sensitive
eller har andre udfordringer som gør, at de har behov for ekstra støtte i
svømmeundervisningen. Holdet er oprettet for at give alle svømmere den bedst mulige
undervisning, så der er ingen, der føler sig overset eller ved siden af. Her får
alle en positiv svømmeoplevelse.
En stor del af undervisningen består af legeaktiviteter.
Der lægges vægt på genkendelighed og forudsigelighed. Det hjælper specielt børnene
til at
orientere sig i undervisningen og forbereder dem på det, der skal
ske. Det mindsker stressniveauet og øger lykkehormonet.
Vi lægger stor vægt på, at det enkelte barn får den støtte, som
passer til barnets personlige behov. Det er især vigtigt, at barnet
føler sig trygt og inkluderet, og derfor bestræber vi os på at skabe et
tæt bånd mellem barn og træner. Der vil maksimalt være 8 på holdet. Der vil blive taget udgangspunkt i barnets
niveau og behov, og instruktøren vil i samtale med barnets forældre sætte et mål
og lave træning ud fra dette.
Kontakt:
Kontakt svømmeklubbens formand, Helle Kurup, inden du tilmelder dit barn. På den måde sikrer vi
dit barn en god og tryg opstart på svømmeundervisningen. Helles mail
er:
kontakt@hovedgaardsvommeklub.dk
Bemærkninger:
Bassinet
i Hovedgård Svømmehal er med sin størrelse på 16 m*7 m trygt og
overskueligt for børnene. Bassinet har en dybde på 1,05 m i den lave
ende og 1,45 meter i den dybe ende.